PE

Direktør

PeopleLink ærø kommune Posted 13 Oct 2026 Closing: 12 Nov 2026
Permanent

Job Description & Overview

VÆR MED TIL AT FORME FREMTIDENS BÆREDYGTIGE Ø

Ærø

Vil du stå i spidsen for den kritiske infrastruktur, der får et helt øsamfund til at fungere - og samtidig være med til at forme fremtidens bæredygtige Ærø? Vil du kombinere strategi, ledelse og driftsnære opgaver i samarbejde med et team af engagerede og kompetente medarbejdere, rådgivere og interessenter? Og helt kort: vil du skabe resultater i fællesskab?

Strategisk udvikling af en veldrevet forsyning

Du overtager en veldrevet og økonomisk robust forsyning med 6 engagerede medarbejdere, hvor du som direktør får en central rolle i hverdagen og i udviklingen på Ærø.

Ansvaret og opgaverne er både strategiske og driftsnære. Forsyningen skal hver dag levere stabile og sikre forsynings-ydelser, men de kommende år stiller samtidig nye krav til grundvandsbeskyttelse, spildevand, klimatilpasning, affald og cirkulær økonomi, cyber- og fysisk sikkerhed - og dermed følger store investeringer. Resultaterne skabes ikke gennem traditionelle løsninger, men af evnen til at tænke nyt og finde veje, der styrker helheden.

Som direktør får du med reference til bestyrelsen det samlede ansvar for at lede og udvikle Ærø Forsyning. Bestyrelsen har en klar, bæredygtig vision for Ærø Forsyning, og din hovedopgave er at omsætte visionen til strategisk retning og konkrete mål, investeringer og resultater, sideløbende med at du leder og udvikler organisationen, så der er stabil, sikker og effektiv drift af selskabets forsyningsområder.

Dine hovedopgaver er bl.a. at:

Sikre fremtidens drikkevand gennem langsigtet planlægning, grundvandsbeskyttelse og høj forsyningssikkerhed.

Udvikle spildevandsområdet med fokus på klima, overløb, rensekrav og renovering af ledningsnet.

Udvikle affaldsområdet med mere direkte genbrug, cirkulær økonomi og sikker miljødrift.

Sikre økonomisk robusthed og en ansvarlig balance mellem investeringer og forbrugerpriser.

Styrke og udvikle organisation, kompetencer, beredskab og succession.

Sikre compliance med blandt andet NIS2, CER og øvrige myndighedskrav.

Du skal ikke løfte opgaven alene. Du får støtte fra forsyningens dygtige medarbejdere, og måske er en af dine første opgaver at ansætte en driftsleder. Derudover er der et tæt samarbejde med rådgivere, entreprenører, SamAqua m.fl. Hovedparten kender forsyningen rigtig godt. Du bliver selvfølgelig også en aktiv og konstruktiv samarbejdspartner for bestyrelsen, Ærø Kommune, myndigheder, erhvervsliv og lokalsamfund i bred forstand, ligesom du får mulighed for at deltage i diverse netværk og brancheorganisationer.

Hvem er du?

Det vigtigste er, at du som leder er tydelig og tillidsvækkende, og at du kan skabe retning samtidig med, at du har respekt for den faglighed, der findes i organisationen. Du behøver ikke være specialist i alle forsyningsdisciplinerne, men du forstår komplekse tekniske og regulatoriske problemstillinger og skaber et solidt beslutningsgrundlag. Der lægges især vægt på, at du:

Har relevant ledelseserfaring fra forsyning, infrastruktur, teknik, miljø eller anden reguleret virksomhed.

Har en stærk strategisk og økonomisk forståelse og erfaring med større investeringer eller projekter.

Kan navigere professionelt i samspillet mellem en bestyrelse, en kommunal ejer og en driftsorganisation.

Du arbejder struktureret med risiko, sikkerhed, myndighedskrav og dokumentation. Din kommunikation er klar, og du skaber gode relationer - både internt og eksternt. Du er også åben for, at opgaverne er mangeartede i en mindre forsyning - også for en direktør.

Sidst, men ikke mindst, har du lyst til at engagere dig i Ærø og sætte dig ind i de særlige muligheder og vilkår, der kendetegner et øsamfund. Ideelt set er du parat til at bo på Ærø, hvor din familie også er velkommen. Øen byder på mange muligheder for både børn og voksne i alle aldre. Vi hører også gerne fra dig, hvis du har mulighed for et realistisk pendler-setup.

Stor selvstændighed og tydelig samfundsmæssig betydning

Du kan se frem til en direktørstilling med stor selvstændighed og tydelig samfundsmæssig betydning, hvor du har kompetente og engagerede samarbejdspartnere. Du overtager en økonomisk robust virksomhed med et solidt fundament at bygge videre på, og du kan se frem til en bred ledelsesopgave, hvor drift, grøn omstilling, klima, miljø og lokal udvikling mødes.

Denne mulighed for at sætte et markant aftryk på fremtidens forsyning i et lokalsamfund – hvor resultaterne kan ses og mærkes - er helt særlig.

Læs mere om Ærø Forsyning A/S

Ærø Forsyning varetager samfundskritiske opgaver på Ærø inden for bl.a. drikkevand, spildevand og affald og øvrige driftsopgaver. Forsyningen arbejder tæt sammen med Ærø Kommune samt en række lokale og regionale samarbejdspartnere og interessenter. Som en aktiv medspiller i den lokale udvikling skal forsyningen bidrage strategisk og udviklingsorienteret til øens fremtid, samtidig med at der sikres en stabil drift og implementeres robuste løsninger. Målet er at skabe høj forsyningssikkerhed for både nuværende og kommende generationer af ærøboere i balance med miljøet, klimaet og en sund økonomi.

#J-18808-Ljbffr
Ready to apply for this vacancy?

This driving opportunity is hosted on CV-Library. Click below to view the official posting and submit your application.

Key Details
  • Date Posted: 13 Oct 2026
  • Location: ærø kommune
  • Employment Type: Permanent
  • Category: Other
100% FREE CV BUILDER
Need an updated driver CV?

Build an ATS-optimised transport CV in 5 minutes with professional templates.

Build Free CV Now
Employer Information
PE
PeopleLink
Verified Transport Employer

Verified transport and logistics firm operating commercial fleets across the UK network.

More Jobs at PeopleLink
Similar Driving Roles
ADR-chauffør søges – Taulov
Simeon Danmark A/S • fredericia kommune